Bornholm: Sommerhus og badeferie

Der er mange, der forbinder ferie med at rejse sydpå, men man kan altså også finde lækre sandstrande, gode spisesteder og en hyggelig feriestemning i Danmark. Selvom Danmark er et lille land, er der i øvrigt meget at opleve og landet er vildt forskelligt fra sted til sted. Derfor kan det anbefales at være turist i eget land og leje et sommerhus på Bornholm, hvis man er på udkig efter den perfekte badeferie i Danmark.

Er der strande på Bornholm?

Sommer, solbriller og livet på stranden – sand, vand og masser af sol på Bornholm. Nyd de smukke strande, der er mange at vælge imellem. Hvis du elsker sol og strandliv, er Bornholm en af de bedste feriedestinationer i Danmark. Og takket være Bornholms geografiske beliggenhed finder du flere timers sol her på Bornholm end andre steder i Danmark, hvorfor Bornholm også er kendt som solskinsøen.

Om sommeren opvarmes det klare vand i Østersøen ganske hurtigt og, når vandet er varmt, holder Østersøen og klipperne temperaturen i lang tid. Derfor er Bornholm kendt for fremragende bademuligheder, hvilket man kan nyde så sent som i september, hvor vejret tillader det.

Der er et stort udvalg af strande på Bornholm lige fra den børnevenlige strand med lavt vand i Balka og den næsten endeløse strand ved Dueodde til klippekyst ved Sandkås og Sandvig. Du kan altid finde et beskyttet sted, og der er huler og klipper på mange strande. Desuden er afstande på Bornholm så små, at du altid kan tage videre til en anden strand.

Bornholm er altså ikke et helt dumt valg, hvis du gerne vil på badeferie i Danmark. Det kan desuden gøres langt billigere sammenlignet med en charterferie sydpå, hvor fly og opholdspriser ofte bliver en stor udskrivning.

Lej sommerhus på Bornholm

Dancenter har en masse lækre sommerhuse på Bornholm fordelt på hele øen. Så hvis du er på udkig efter et sommerhus på Bornholm, kunne det være en mulighed. Du vil finde sommerhuse i forskellige størrelser og prisklasser, så der vil med sikkerhed være noget, der passer til lige netop dine behov samt dit budget.

Du kan enten være tidligt ude og booke næste års sommerferie i god tid, eller også kan du tage et ophold her i sensommeren, hvor man også godt kan være heldig at få noget badeferie for pengene.