Safari i Afrika: Sådan bliver du klar
Vi danskere har med tiden indset, hvor stor en oplevelse en rejse til Afrika er, og mange danskere har taget det afrikanske kontinent til sig – her er det især safari, der er blevet populært blandt danskerne.
I denne guide ser vi på, hvordan du bedst muligt forbereder dig til en safari i Afrika, og vi giver dig de bedste råd til, hvordan du kommer igennem rejsen på den bedst tænkelige måde og med de skønneste minder i bagagen.
Forskellige typer af safari
Før du beslutter dig, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at der findes mange forskellige typer af safari, selvom en guidet tur i en bil gennem savannen er blevet synonym med en safari. Det er dog langt fra den eneste safaritype, der findes. Den guidede tur i en åben eller lukket safaribil kaldes Game Drive.
Udover Game Drive findes der mange andre typer af safari, eksempelvis walking safari, vandsafari og ballonsafari. Walking safari foregår naturligvis til fods, mens vandsafari foregår til vands, og ballonsafarien er en af de helt unikke. Her får du muligheden for at opleve savannen fra en luftballon.
Uanset hvilken type safari, der lyder ideel i forhold til dine præferencer, er alle de forskellige safarioplevelser unikke på sin egen måde.
Ser jeg dyr, og er det ikke farligt?
En af de helt naturlige overvejelser, du måske selv har gjort dig i forbindelse med safari, er, om det ikke er farligt, hvis nu du får chancen for at se eksempelvis løver på klods hold. Først og fremmest; du kommer til at se masser af dyr. Savannen er fyldt med forskellige unikke arter, og der er garanti for, at du får en masse fantastiske dyrearter at se.
Også de farlige dyrearter. Som udgangspunkt er det på ingen måde farligt, og det er vigtigt, at du husker på, at din guide er ekspert. Han/hun er trænet til at læse dyrenes adfærd. Desuden er guiden forberedt på at handle, hvis det bliver nødvendigt.
Det skal du være opmærksom på med billeder
Når du er på safari, skal du naturligvis have foreviget oplevelserne, og der findes ikke mange bedre metoder end at tage en masse billeder. Der er nogle få ting, du skal være opmærksom på, når du fotograferer dyrene.
Først og fremmest skal du forsøge at undgå at gøre ting, der skræmmer dyrene. Det kan eksempelvis være noget så banalt som en blitz. Om du vælger at benytte din mobiltelefon eller et rigtigt kamera, er op til dig selv. I dag laves de fleste nye mobiltelefoner med et fremragende kamera, der også kan spare dig unødvendig vægt på savannen som ved et tungt, professionelt kamera.
Det skal du være opmærksom på med tøj
Der er som sådan ikke nogen faste regler i forhold til beklædning på savannen, men for din egen og din oplevelses skyld, er der alligevel nogle farver, du bør undgå for at få det optimale ud af turen.
Mørke og skrappe farver er især nuancer, som du bør undgå i forhold til safari. De mørke farver er for din egen skyld. For mørke farver har det med at tiltrække en del insekter, mens de skrappe farver kan være til gene og i værste fald skræmme dyrene på savannen.
For så vidt muligt kan du med fordel klæde dig i neutrale farver, så du falder mere i ét med landskabet og dermed ikke skræmmer nogle af savannens dyr.
Husk at suge oplevelsen til dig
Hvis du ikke på nuværende tidspunkt har en fornemmelse af, hvor stor og speciel en oplevelse en safari er, så har du det helt sikkert, når du vender hjem igen. Drop eventuelle bekymringer, rejs i stedet med et åbent sind, oplev kulturen og smag på den.
Safari er en oplevelse for livet, og hvis du husker på at være åben gennem hele rejsen, garanterer vi, at du vil huske tilbage på det som én af dit livs bedste oplevelser.
Comments are closed.