Uanset om man holder ferie i Danmark eller i udlandet, så skal man huske forskellige ting i bagagen, og det gælder også om man tager i sommerhus eller på charterrejse. I det følgende kommer der en lang liste, således man nemt kan afkrydse de ting, der er nødvendige for jer at medbringe på rejsen. Det gælder nemlig om at være forberedt på alt muligt, således man ikke behøves afbryde ferien i utide, hvilket er både kostbart men også ødelæggende for hele ferien for sig selv og de andre. Man skal simpelthen ikke holde ved en grænse i egen bil, hvor de spørger om forsikringspapirer, som man har glemt derhjemme, og der findes en del andre eksempler på ting, man virkelig bør sikre sig i forvejen før ferieturen.

Hvem passer på hjemmet under rejsen?

Nogle gange kan det være en god idé at give husnøglen til familiemedlemmer i nærheden eller til en trofast nabo, da der måske skal vandes blomster eller fodres kæledyr, mens man selv er bortrejst i nogle uger. Man bør også få tømt køleskabet før afrejsen, således noget er spist, kommet i fryser eller kan holde sig i flere uger i køleskabet. Man bør sikre sig, at der ikke er tændt for noget udover køleskabet og eventuelt en alarm, således man ikke kommer hjem til en dyr el- eller varmeregning. Man bør også lukke alle vinduer og døre og sikre sig, at de er aflåste.

Huskeliste med det mest nødvendige

Når man pakker bilen og kufferten til hvert medlem, så bør man huske de mest normale sager på turen som medicin, mobiltelefon, billetter, pas, penge, kreditkort, sygesikringsbevis, rejseforsikring, tøj og toiletudstyr. Derudover skal man som regel huske en del vigtige papirer, hvis man kører i bil. Det drejer sig om bilens registreringspapirer og forsikringspapirer, og til visse lande i Europa kræver man desuden et grønt og et rødt kort, der beviser at man er korrekt forsikret. Man skal naturligvis huske en oplader til sin mobiltelefon og sine husnøgler, mens det kan være bekvemt at medbringe disse dele på rejsen:

  • Rejsevækkeur.
  • Kamera.
  • Mini sysæt.
  • Saks.
  • Kuglepen.
  • Notesbog.
  • Kort/atlas.
  • Plastikposer til tøj, affald mv.
  • Læsestof (bøger og blade).
  • Tæppe.
  • Pude.
  • Laptop med strømforsyning
  • Lommelygte samt batterier.
  • Stikdåse.
  • Kikkert.
  • Makeup.
  • Badetøj.
  • Sko, sandaler og støvler.
  • Solbriller, kasket og solhat.
  • Barbermaskine med barberskum.
  • Tandbørste og tandpasta.
  • Læbepomade, deodorant og parfume.
  • Vatpinde, sæbe og shampoo.
  • Håndklæde og vaskeklud.
  • Førstehjælpskasse.
  • Hovedpinepiller og vitaminpiller.
  • Solcreme og after-sun lotion.
  • Briller, kontaktlinser & væske.
  • Mad og drikke (på fly max. 100ml).